carVertical

2022-05-18

Bilerne med størst forekomst af kilometerspoling afsløret: tyske biler fra premiumsegmentet dominerer listen

Aivaras Grigelevičius

Aivaras Grigelevičius

Tilbagestilling af kilometerstanden er en af de mest almindelige svindelnumre på markedet for brugte biler. Det øger ulovligt prisen på en brugt bil og ødelægger den ærlige bilhandel. Som en nylig undersøgelse foretaget af carVertical viste, er købere af tyske luksusbiler i størst risiko for at købe en bil med ændrede kilometertællere.

Brug for hjælp til køb af brug bil?

Indtast en VIN-kode for at lære mere om ethvert køretøj!

Få ren apport

TOP 20 bilmodeller, hvor der oftest er foretages kilometerspoling: BMW M5 topper listen

It-virksomheden, carVertical, har analyseret mere end 700.000 historikrapporter for brugte biler mellem november 2020 og november 2021, for kunne opstille en liste over de biler, hvorpå der oftest ændres i antallet af kørte kilometer. 18 forskellige markeder blev analyseret, herunder Polen, Rumænien, Ungarn, Frankrig, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Litauen, Letland, Estland, Ukraine, Bulgarien, Serbien, Tyskland, Kroatien, Rusland, USA og Italien.

top 20 most commonly clocked car models
Kilde: carVertical

Dataene over kilometertallene viser, at der oftest kilometerspoles på BMW M5, idet lidt over en tredjedel af de kontrollerede modeller muligvis havde været udsat for kilometermanipulation. Denne ene statistik undervurderer dog omfanget af problemer med tilbagestilling af kilometerstanden på BMW-biler – som bileksperten hos carVertical, Matas Buzelis, for nylig påpegede, domineres listen af biler fra BMW:

"Denne producents biler indtager halvdelen af TOP 10-listen. Dette stemmer overens med efterspørgslen på brugte BMW-køretøjer på tværs af forskellige markeder. Dataene viser ligeledes, at der er større sandsynlighed for kilometerspoling på dyre biler, og derfor skal man have det i tankerne, når man leder efter et brugt køretøj. Det er netop her, at det er meget hensigtsmæssigt at tjekke kilometerstanden."

BMW 7-serien og Subaru Outback følger på anden- og tredjepladsen på listen med henholdsvis 33,4 og 31,8 procent af de køretøjer, der muligvis er blevet kilometerspolet. Ifølge listen var Audis A8’er den bil, som i femte flest tilfælde havde fået foretaget kilometerspoling, mens dens mere sporty lillebror, A7’eren, indtog tiendepladsen med lidt over en fjerdedel (25,8 %) af de køretøjer i undersøgelsen med et fald i antallet af kørte kilometer.

Matas Buzelis forklarer, at de mange køretøjer i premiumsegmentet på denne liste skyldes den højere fortjeneste. Tilbagestilling af kilometerstanden er en relativt billig og nem procedure, der giver ekstra fortjeneste til uærlige bilforhandlere.

De hyppigst kilometerspolede bilmodeller efter produktionsår: de ældste biler bliver hyppigst manipuleret

most clocked car models by production year
Kilde: carVertical

Ifølge undersøgelsen er det vigtigt at kontrollere bilens kilometertal, når man køber en brugt bil – især når det drejer sig om ældre køretøjer. De modeller, der oftest kilometerspoles var fremstillet mellem 2006 og 2016. Bilekspert, Matas Buzelis, understreger dog, at der er en sammenhæng mellem risikoen for svindel og bilklassen:

"Listen over de biler, der oftest har fået foretaget kilometerspoling udgøres i overvejende grad af luksusbiler, men der er også nogle modeller fra økonomiklassen, om end med en lavere procentuel andel af det samlede antal modeller, der er blevet udsat for snyd med kilometertallet. Subaru, Ford og Volkswagen tilhører samme aldersgruppe som de førsteklasses biler. Det ser ud til, at der er størst sandsynlighed for, at biler på 5-15 år får spolet kilometertælleren".

Ford Mustang er den nyeste model på denne liste. Fremtidige ejere af sjette generation af den muskuløse Mustang bør være ekstra forsigtige, og de bør sørge for at kontrollere data over historiske kilometertal online. Ejere af BMW M5 fra 2006, 5-serien fra 2007 og X5 bør også undersøge, om deres bil har den korrekte kilometerstand.

Matas Buzelis udtaler, at det kan være lidt sværere at ændre kilometerstanden på de nyeste modeller. Nyere biler er også mindre tilbøjelige til at have været eksponeret for kilometerfusk grundet det forholdsvis lave antal kilometer, de har kørt, siden de var nye:

"Det giver ingen mening at foretage kilometermanipulation på en bil, der kun har kørt, 50.000 eller 80.000 kilometer, men for købere, er det absolut værd at kontrollere, om sådanne kilometerstande er korrekte eller ej."

Bilmodeller med mest kilometerspoling efter brændstoftype: dieselbiler har en tendens til oftere mere snyd med kilometerstanden

most clocked car by fuel type
Kilde: carVertical

Størstedelen af bilmodellerne med ændrede kilometertællere er udstyret med dieselmotorer. I sin funktion som bilekspert fremhæver, hr. Buzelis, at dette altid har været tilfældet:

"Dieselbiler er fremstillet til at kunne køre længere afstande, hvilket betyder, at sådanne motorer er mere tilbøjelige til at have fået spolet kilometerstanden. Dette forhold kan imidlertid ændre sig i fremtiden, fordi salget af dieselbiler falder".

"Hvis vi ser nærmere på tallene, viser de tydeligt, at op til 80 eller 90 procent af modellerne med kilometerfusk normalt har dieselmotorer. Tag for eksempel Volkswagen Phaeton – ud af 10 modeller med kilometerspoling er ni udstyret med dieselmotorer, og kun én har benzinmotor."

Grupperne af benzin- og dieseldrevne biler i BMW 6-serien med kilometerfusk er næsten identiske, men det skyldes, at benzinudgaverne er meget mere populære. I nogle tilfælde er der ingen dieselmotorer i nogle af modellerne. Hvad angår BMW M5 og Ford Mustang er der kun mulighed for at få disse med benzinmotor.

Konklusion: Snyd med kilometertallet øger værdien af brugte biler betydeligt og ødelægger oplevelsen af at købe en bil

carVertical har analyseret værdien af biler med kilometerfusk og fandt frem til, at 16,1 % af de kontrollerede køretøjer har været udsat for tilbagestilling af kilometerstanden i løbet af de sidste 12 måneder. Da snyd med kilometertallet er ret almindeligt på markedet for brugte biler, er det vigtigt at bruge onlinehistorik over biler for at undgå at blive snydt.

Mens købere af biler i økonomiklassen har en lidt lavere risiko for at få en dårlig oplevelse i forbindelse med bilkøbet, er købere af dieselkøretøjer i luksusklassen med en alder på mellem 5 og 15 år mest udsatte, da det er den type køretøjer, der er mest udsat for kilometerfusk. Modeller med særlige egenskaber er ligeledes ofte udsat for svindel med kilometertallet, så det kan medføre et økonomisk mareridt, hvis du køber en sådan bil uden først at kontrollere bilens historik online.

Kontroller din VIN

Undgå dyre problemer ved at tjekke et køretøjs historie. Få en rapport med det samme!

Vælg inputtilstand mellem VIN-nummer og nummerplade
Aivaras Grigelevičius

Artikel af

Aivaras Grigelevičius

Aivaras har været begejstret for biler, siden han var et lille barn. Senere voksede denne passion for køretøjer (og alt, hvad der omgiver dem) til arbejde som biljournalist. Siden da har Aivaras skrevet for flere forskellige magasiner og dækket alt med en speederpedal. Han har et blødt punkt for biler med et Alfa Romeo-mærke.